Eduroam i bynet
Flere kommuner har siden 2015 tilbudt adgang til eduroam fra de trådløse netværk, som de stiller til rådighed for borgerne. Dermed bliver eduroam udvidet fra kun at dække uddannelses- og forskningsinstitutioner til at tilbyde brugerne adgang, når de ikke er på en institution.
Brugerne af eduroam skal fortsat være tilknyttet uddannelses- og forskningssektoren. Udvidelsen med bynet betyder blot, at disse brugere nu kan have glæde af eduroam, når de er på biblioteket, besøger borgerservice eller andre steder, hvor kommunen tilbyder trådløs adgang.