Android og eduroam

Brug en app til at installere eduroam på din Android-enhed.

Det er fra version 4.3 af Android muligt at benytte eduroam CAT:

  1. Hent app’en ”eduroam CAT” fra Google Play Butik
  2. Start app'en og følg anvisningerne.
  3. Under fanebladet PROFILES vil app’en foreslå institutioner tæt på din aktuelle placering. Hvis din hjeminstitution er iblandt, kan du benytte linket til at downloade profilen.
  4. Hvis din hjeminstitution ikke vises i PROFILES, skal du hente profilen med din browser, ved at gå til https://cat.eduroam.org.
  5. Før download starter bliver du bedt om at vælge en handling. Vælg ’Install Configuration File’.
  6. Du får nu vist et summary af profilen. Benyt knappen ’Install’.
  7. Du bliver bedt om at bekræfte.
  8. Nu bliver du bedt om brugernavn og password. Husk realm-delen af brugernavnet: @institution.dk. Tryk knappen’Install’.
  9. Du får nu en kvittering ’Profile installed’ med en liste af den resulterende konfiguration.

Hvis du vil benytte eduroam fra en enhed med en ældre version af Android (før version 4.3), kan du ikke bruge eduroam CAT. I stedet skal du gøre følgende:

  1. Din institution skal udlevere et CA-rodcertifikat til dig. Installer det på din enhed.
  2. Gå ind under WiFi-indstillingerne for eduroam og udpeg CA-rodcertifikatet.

Hvis ikke disse forhold er opfyldt, kan du ikke benytte eduroam sikkerhedsmæssigt forsvarligt.